Danish

Jan Kjærstads seneste roman Tegn til Kærlighed handler om at finde de magiske skrifttegn, som fører til kærlighedens lige så magiske kraftfelt. Bogen går amok i bogstavernes taktile verden og deres religiøse betydningsindhold. Samtidig er romanens sætninger fyldt med ladede detaljer, hvor næsten hvert ord rummer en “linkmulighed”. Karen Wagner trækker i sit essay tråde til Kjærstads egne overvejelser om romanen i internettets tidsalder - og til den netop udkomne danske udgave af Nøgle til de ægyptiske hieroglyffer.

Mer av Wagners skrivning om hieroglyffer: http://www.afsnitp.dk/aktuelt/12/hieroglyffernesg.html

Såvel religiøse lærde som forfattere og billedkunstnere har eksperimenteret med at formindske skriften til ulæselighed. Den mikrografiske kunst gemmer på en hemmelighed. Karen Wagner forfølger mikrografien op gennem historien, fra den jødisk bogkunst, hvor det vrimler med kalligrammer, “carpet pages” og sefardiske arabesker frem til Robert Walsers tætte krat af sætningsguirlander, Gary Gisslers godt skjulte tekster og cyberkunstens Institut for Uendeligt Små Ting.

Den arabiske skrift er omgærdet af mystik og uforståelighed, måske fordi den er udspændt mellem den største betydning og den rene abstraktion - gennemsyret af metafysisk betydning og fuld af ærefrygt. Samtidig har forbudet mod det figurative og repræsentationen avlet en ustyrlig vækst af mønstre og arabesker. Karen Wagner introducerer en række moderne kalligrafer: mellemøstlige, ofte eksilerede kunstnere, som skaber forbindelse til fortidens tradition, såvel som vestlige “asemikere”, for hvem kalligrafien åbner en alternativ indgang til skriftbilledet, oplevelsen af sproget, ja måske endda selve tanken.

Morten Søndergaard har begået et udkast til en komparativ analyse af de nordiske gangarter. Udgangspunktet er de små gående mænd (og en enkelt kvinde) på de respektive landes forgængerskilte - fra den danske bodysnatcher til artikelforfatterens klare favorit: den norske hitmand.

"Det er, som om litteraturen har gennemgået en udvikling, kritikken kun befinder sig i puberteten af.” Anna Hallberg efterlyser i sit essay (først holdt som oplæg på OEI-seminaret Post-Poesi) en mere åben og prøvende litteraturkritik, der kan matche den slagkraft og opfindsomhed, man finder i Nordens eksperimenterende litteratur i dag. Med udgangspunkt i Lars Mikael Raattamaas visuelle digt “Al-Jazeera” går hun tæt på modstanden og dens retoriske strategier. Dén diskrimination, vi alle til en vis grad er fanget af.