Kjærstad, hyperroman og hieroglyffer

By Sissel Hegvik, 29 April, 2013
Author
Publication Type
Language
Year
Publisher
License
All Rights reserved
Record Status
Abstract (in English)

The Norwegian writer Jan Kjærstads novel Tegn til kjærlighet (Symbols to love -my translation) concerns finding magical signs of language, that leads to the magical power of love. Karen Wagner answers this in her essay, contextualizing Kjærstads novel in the age of the Internet.

More of Wagner's writings on hieroglyphs: http://www.afsnitp.dk/aktuelt/12/hieroglyffernesg.html

Abstract (in original language)

Jan Kjærstads seneste roman Tegn til Kærlighed handler om at finde de magiske skrifttegn, som fører til kærlighedens lige så magiske kraftfelt. Bogen går amok i bogstavernes taktile verden og deres religiøse betydningsindhold. Samtidig er romanens sætninger fyldt med ladede detaljer, hvor næsten hvert ord rummer en “linkmulighed”. Karen Wagner trækker i sit essay tråde til Kjærstads egne overvejelser om romanen i internettets tidsalder - og til den netop udkomne danske udgave af Nøgle til de ægyptiske hieroglyffer.

Mer av Wagners skrivning om hieroglyffer: http://www.afsnitp.dk/aktuelt/12/hieroglyffernesg.html

Pull Quotes

Når teksten ikke virker som en kaotisk myretue, skyldes det, at de mange historier forbinder sig med hinanden via associationer. Ord eller billeder går igen og associerer til andre historier, detaljer, billeder og figurer, og derved skabes et internt linksystem i tekstens vibrerende netværk. Et eksempel er Cecilias yndlingsbogstav Q, som for hende er den energi der frigøres ved en kernereaktion. Men samtidig er Q-energien også en skaberkraft, fordi Q’et ligner en undfangelse: spermatosoen, der netop er trængt ind i ægget.

Cecilia (og romanen) er udstyret med et Janushoved, der både skuer tilbage mod hieroglyffernes forsvundne sproglige Atlantis, men også frem mod nye måder at opleve skriften på, som måtte have et sanseligt fællesskab med oldtidens billedgåder. Jan Kjærstad har selv i sit essay om Litteraturen og Nettet påpeget, at der med computeren er opstået en helt ny billedskrift og et helt nyt rum for skriftkulturen. Der er ganske enkelt sket en flerdimensionel udvidelse af skriftkulturen: "Den elektroniske skrift ligner mere hieroglyffer end alfabetisk skrift. For første gang er tekst, billede og lyd repræsenteret i én og samme skriftbaserede udtryksform."