CD-ROM

"Englen" - interaktiv tegneserie. Deadline (1999)

"Englen" var en del af "Crosstown" - trilogien der var Deadlines bud på et dogme spil. Crosstown projektet var lavet af tre korte interaktive fortællinger, der alle var lavet på samme lokation (Crosstown), skrevet af tre forfattere efter hver sin dramaturgiske model og tegnet af hver sine tegnere, med forskellig streg, men i den samme by - og med lån af hinandens karakterer. User interfacet og navigationen, var også forskelligt i de tre produktioner selvom historierne delte location. Baggrunden for trilogien var alle de dramaturgiske erfaringer vi havde gjort med Blackout. Der var mange bud på hvilke fortællinger der var de bedste, hvilke dramaturgiske greb der var de rigtige og vi besluttede at drage fordel af de uenigheder. Der blev altså sat tre små produktioner i værk, hvoraf kun de to nåede at udkomme ("Giften" og "Englen"), selvom det tredie faktisk var tegnet færdigt ("Manipulatoren").

Englen blev tegnet af Ole Comoll og instrueret af Simon Løvind, der også tidligere havde arbejdet på "Blackout".

(Source: Michael Valeur's project description at http://michaelvaleur.dk/englen)

Blackout" computerspil og roman. Deadline (1997)

"Blackout" var ikke alene mit første spilmanuskript. Det var også det første spil Deadline udgav og dermed noget af det, der fik dansk multimedia til at rulle i gang. En produktion med masser af folk der for første gang prøvede kræfter med mediet, men var klar til at give hvad som helst for at få det til at lykkes. Jeg tror der forliste tre ægteskaber under den produktion, men der kom et fantastisk produkt ud af det og møder man dem der arbejdede på det er det næsten som at høre en flok gamle soldaterkammerater. Det var en temmelig vigtig begivenhed for de fleste på produktionen.

Som spiller vågner man op foran sin computer, ved at en telefon ringer. I røret er der kun en kort besked - og man har ingen viden om hvem eller hvor man er. Man har fuldstændig blackout. Værelset omkring én rodet og blodigt - og på sengen ligger liget af en kvinde, der mangler sit hovede. Undervejs mens man undersøger det forfærdelige rum får man endnu en blackout - og når man vågner igen står solen ind gennem vinduet, radioen kører, sengen er redt og hele rummet gjort rent. Herfra bevæger man sig ud i byen for at finde ud af hvem man er og hvad i alverden det er for et sted man er havnet. udenfor møder man en by med fire kvarterer det mondæne up-town, det skumle downtown, havnekvarteret og en betonforstad.

Der er et mylder karakterer og lokationer. Det hele er skabt før 3d var rigtigt spændende at arbejde med hvis man ville ha et æstetisk resultat. Så alt er skabt som modeller der er bygget i hånden, lyssat og fotograferet. Karaktererne i spillet er dukker der er animeret og det giver hele universet en helt speciel karakter, som måske kan fornemmes ved at se på coveret.

Spillet var desuden fulgt af en roman, der havde to af spillets sidekarakterer som fortællere og hovedpersoner - mens den person man er i spillet optræder som biperson. Romanen kunne læses uden at spille spillet. Og spillet kunne spilles uden at læse romanen. Men gør man begge dele vil man se den samme by og de samme karakterer fra helt forskellige synsvinkler. Spillets hovedperson (altså det jeg man er) er nemlig en skizofren med fire hermetisk skilte personligheder, mens bogens fortællere er henholdsvis den kvinde der forelsker sig i ham og hans psykolog.

Spillet modtog multimediebranchens hovedpris "Årets Thor", samt en pris for "Bedste underholdning for voksne". Og så er den med i den danske spil kanon.

(Source: Michael Valeur's project description at http://michaelvaleur.dk/blackout)

Une femme se réveille un matin avec une anomalie biologique : elle interprète le monde environnant au travers des sillons de ses doigts dès qu’elle touche un objet. La science et la médecine l’aident à s’adapter à cette nouvelle captation du monde, qu’elle vit comme une hypersensibilité continue. Ses mains grossissent : c’est la Femme Aux Grosses Mains, la FAGM. Le cédérom est accompagné d’un livre illustré, dont il constitue le dernier chapitre. [Source: http://www.agencetopo.qc.ca/blog/2002/11/12/histoire-de-la-femme-aux-gr… ]

Der erste interaktive Krimi. Ein Roman im Stil des film noir mit stimmungsvollen Animationen und Sounds auf CD-ROM. Frank Klötgen sprengt die Grenzen zwischen Buch, Comic und Computerspiel und verbindet Leseerlebnis und literarische Qualität eines atmosphärischen Krimis mit den multimedialen Möglichkeiten des Computerzeitalters. Der Leser schlüpft in die Rolle des Ich-Erzählers und steuert sich als Mitarbeiter einer Headhunter-Agentur durch den Roman. Dabei kommt er hinter die Machenschaften eines Weltkonzerns, der zuhause Politiker schmiert, Mitwisser unschädlich macht und im Ausland unter dem Schutzschild von Diktaturen menschenverachtende humangenetische Experimente betreiben lässt. Ein mysteriöser Todesfall und ein todgeglaubter Störenfried geben Rätsel auf, und der Leser wird mehr und mehr in ein bedrohliches Spiel verwickelt. Ob er da heil rauskommt, hängt nicht zuletzt von seinem kriminalistischen Gespür ab...

CD-Rom bilingue (français/anglais) pour Macintosh et Windows par Karen O’Rourke Paris Réseau restitue par la photographie, le son et l'animation interactive une image composite de la ville, où des traces de lieux sont confrontées aux souvenirs de personnes qui les ont connus. Il s’ouvre sur un plan de la ville. A mesure que l’on s’approche, l’image se pixellise, le sujet se dissout. Dans chacune des quatre zones, on parcourt les lieux différemment. Quatre regards, quatre temps, quatre dispositifs structurels. On aura toujours, même lorsque l’on se déplace, une vue fragmentaire, évoquant un hors champ plus vaste, plus complet, toujours hors de portée. On entre comme par effraction. Chacune des quatre parties a son propre système de navigation. 1. Six parcours. 2. Jogging au square de la Roquette. 3. Voyage autour de ma cour. 4. L’affiche blessée. L’une met l’accent sur les effets perceptifs, une autre nous incite à imaginer des gens et des événements que nous ne voyons pas, la troisième nous permet d’explorer et la quatrième autorise le bricolage des objets sur l’écran. Une cinquième zone, accessible à partir des quatre précédentes, sert à la fois d’outil de navigation et de perspective urbaine

Vier aus dem Internet gebeamte Browser-Fensterchen namens Lea, Pia, Ed und Max huschen vor dem Leser über den Bildschirm, locken, umschmeicheln und verfluchen ihn. Der Leser klickt, was ihm gefällt, und macht sich Liebhaber, Feinde, Bewunderer, Beleidigte. 

(Source: cyberfictio.ch)